Kolding IF viste sig denne gang at være en for stor mundfuld, selvom vi kommer foran 1 – 0, så taber vi fortjent til et bedre hold på dagen. Det virkede også som om mine spillere ikke troede på en sejr, da de gik ud til 2. halvleg.
Jeg havde til kampen igen afbud fra Thomas S., som døjer med vokseværk. Jeg forventer ikke, at han kommer i aktion mere her i foråret. Rigtig synd for ham. Derfor havde jeg udtaget flg. spillere:
- Jannik D. Thomsen (M)
- Nicolas Lassen
- Morten F. Hinrichsen
- Jakob W. Christensen (anf.)
- Christopher Boilesen
- Emil V. Hansen
- Jeppe R. Kragskov
- Daniel Z. Kruse
- Omid Norouzi
- Jeppe Forum-Hansen
- Nicklas Staugaard
- Kasper Markussen
- Thommas H. Andersen
- Nicolaj Madsen
Defensivt var dette vores hid til dårligste kamp, hvor vi hele kampen igennem sejlede en del. Det gav KIF en del lette løb lige gennem bagkæden. Aggressiviteten var heller ikke som den plejede at være. Til trods for de 3 scoringer, så spiller vi defensivt en god 1. halvleg, hvor især Nicolas er rigtig stærk. Han havde til opgave at neutralisere deres farlige højre kant, hvilket han gjorde til UG. Efter bare 14 minutters spil vælger de at rykke ham over i venstre og i 2. halvleg placerer de ham centralt.
Offensivt så vi lidt bedre ud end i forrige kamp, men vi skaber stadigvæk for lidt. Kendetegnende var igen den manglende kvalitet i afslutningerne, fordi vi producerer 5-6 chancer i åbent spil, men scorer vores mål på en standardsituation. Jeg savner lidt mere kreativitet og frem for alt aggressivitet, så vi kan sætte modstanderens bagkæde under konstant pres. Det skal nok komme igen, det er jeg helt sikker på.
Kampen i tal:
1 – 0: Jeppe Forum (23′)
1 – 1: KIF (25′)
1 – 2: KIF (38′)
1 – 3: KIF (57′)
Udskiftninger:
35′: Nicklas (ud), Nicolaj (ind)
35′: Omid (ud), Thommas (ind)
41′: Morten (ud), Kasper (ind)
60′: Christopher (ud), Nicklas (ind)
63′: Emil (ud), Omid (ind)
Kort:
Ingen
Selv vi tabte denne kamp, så fik alligevel en gave fra Gråsten, som igen slog Skibet. Det betyder, at vi stadig selv kan afgøre det, hvis vi vinder de sidste fire kampe. Hvilket bestemt ikke er umuligt, men det kræver benhårdt arbejde til træning og i kamp, hvis vi skal lykkedes med det.
Næste kamp er hjemme mod Dybbøl. Kampen spilles på lørdag kl. 11:00. Kravet er ikke mindre end en SEJR!
Possibly Related Posts:
- M2: Kolding FC (3 – 4) Varde IF
- Pokal: Kolding FC (0 – 2) Esbjerg fB
- M2: Kolding FC (2 – 1) Vejen SF
- M2: Hjerting IF (2 – 5) Kolding FC
- M2: Ølgod IF (5 – 2) Kolding FC