Weekendens kamp mod HFK bød på et, alt for stort, nederlag (2-8), hvilket irriterer mig, da vi spillede en rigtig flot 1. halvleg, hvor vi matchede dem godt. Vi lagde også fint ud i 2. halvleg, men en kæmpe brøler nede i forsvaret, hvor kommunikationen mellem Philip og forsvarsspillerne gik galt og vi kommer til at prikke den forbi Philip og en HFK spiller følger op og scorer i et tomt mål. Derefter lavede vi mange personlige fejl i en kort periode, som kostede os dyrt og HFK kunne bringe sig foran 7 – 2 indenfor 10 minutter.
Især den, til tider, manglende koncentration og de mange fejlafleveringer ærgrer mig, da vi har trænet pasningsspillet rigtig meget, hvor det til træning ser fornuftigt ud.
Skarpheden var blevet lidt bedre siden sidste kamp, men vi brænder stadig alt for mange store chancer og tager de forkerte beslutninger. Jeg er dog helt sikker på, at det vender og vi får spillet til flyde igen, da mine spillere er teknisk dygtige og arbejder hårdt til hver træning.
Jeg stillede med flg. 9 spillere til kampen:
- Philip (målmand)
- Bo
- Nicolaj
- Daniel
- Jeppe (Anf.)
- Morten
- Nicolas
- Christopher
- Malte
Jeg vil især fremhæve de to flotte mål, som vi scorer. Det første var et flot langskud (ren Ronaldo-stil) scoret af Morten. Senere i kampen spiller Christopher flot Jeppe fri, som får frit løb mod målmand, afdribler ham og scorer sikkert.
Jeg vil fremhæve min anfører Jeppe, som jeg synes spillede en god kamp. Han havde mange boldberøringer, gode afleveringer, tog ofte de rigtige beslutninger og kronede indsatsen med en scoring.
Næste uges træning vil lægge vægt på driblinger, boldkontrol, hovedstød og afleveringer. En masse spil for at afprøve de trænede færdigheder i kamprelaterede situationer.
Næste kamp er vores første turneringskamp, som spilles søndag 26/4, kl. 13 på udebane mod Gråsten B 1, hvor vi naturligvis går efter de 3 points.
Possibly Related Posts:
- Assistenttræner søges (In Danish)
- AaBK 1 (3 – 6) Dybbøl IU 1 (In Danish)
- U12.1 ( 1 – 4 ) Midtals IF 1
- Dybbøl IU 1 ( 4 – 2 ) U12.1
- U12.1 henter endnu en overbevisende sejr! (in Danish)