Så er vi tilbage på rette kurs med en overbevisende sejr over rækkens bundhold. Denne gang var mine drenge klar fra start, som så ofte har været problemet i de kampe, som vi taber. En ting er kendetegnende for dem, nemlig at vi kommer meget hurtigt bagud med et par mål.
Jeg havde til kampen afbud fra Christopher og Nikolaj M., som substitut for dem, havde jeg taget Laurens med på 1. holdet igen og Jeppe Forum fra U12.
Jeg stillede med flg. 14 spillere:
- Philip (M)
- Rasmus
- Morten (Anf.)
- Malte
- Kasper
- Thomas
- Russotti (1)
- Daniel (1)
- Nicolas
- Albert
- Jeppe K. (2)
- Mikkel
- Laurens
- Jeppe F.
Jeg vil specielt fremhæve vores 1. halvleg, hvor vi spillede Tønder ud af banen og samtidig stod meget stærkt i defensiven. Vi fik fordelt bolden fornuftigt og brugte vores fløje aktivt. Til forskel fra de forrige kampe gjorde vi banen bred, når vi var på bolden og noget smallere, når vi skulle erobre bolden.
Vi bragte os foran 3 – 0 i 1. halvleg på mål af Daniel, Russotti og Jeppe K., efter pausen lagde et enormt pres, som slog vores spil en smule i stykker, men vi formåede stadig at holde dem fra de helt store chancer. Philip stod en god kamp, hvilket nullet jo også viser. Jeppe K. slog igen til i 2. halvleg og lukkede kampen definitivt med det 7. mål i bare 5 kampe. Det er en giftig herre, vi har oppe foran.
Kampens helt store oplevelse var dog Rasmus, som spillede en pragtkamp. Det er den bedste, han har spillet i min tid som træner. Hans løbepensum var enormt og han havde hele kampen igennem en særdeles fornuftig omgang med bolden og vandt mange nærkampe. Han gjorde det lette gang på gang.
Jeg vil også fremhæve Daniel, som spillede en meget stor 1. halvleg, hvor de overhovedet ikke kunne styre ham. Han gled gang på gang igennem på højrekanten. Desuden var Jeppe K. igen en evig trussel i og omkring deres målfelt. Jeg synes også, at både Laurens og Jeppe F. gjorde en god figur.
Kampens spiller: Rasmus
Næste kamp bliver en svær udekamp mod topholdet fra Bylderup/Burkal IF, vi spiller mandag 21/9, kl. 18. Vi skal være parate fra start, hvis vi ikke skal få en på hatten, drenge!
Possibly Related Posts:
- U13 kåringer (spillere)
- JM: Skibet IF (5 – 0) U13.1
- JM: Vejen SF (0 – 1) U13.1
- Bredebro/Løgum (0 – 2) U13.1
- U13.1 (3 – 1) Bredebro/Løgum