Efter kampen mod Gråsten B (GB) var der nogle småting, der skulle justeres. Det blev onsdagens træningspas brugt til og jeg skal love for at justeringerne slog igennem. Drengene tog alt til sig, som jeg påpegede under onsdagens træning og senere hen også det taktiske oplæg om fredagen. Til kampen var der afbud fra Jannik (sygdom), Mikkel M. (skiferie) og Frederik, det gav plads til Albert fra 2. holdet.
Jeg forventede inden kampens start, at det ville blive en tæt kamp, hvor marginalerne kunne komme til at spille en afgørende rolle. Men allerede under det taktiske oplæg fornemmede jeg viljen og koncentrationen hos mine spillere. Da opvarmningen til kampen gik i gang kunne jeg hurtigt se, at alle var klar.
Jeg havde til kampen udtaget flg. 14 spillere:
- Philip (M)
- Nicolas
- Kasper
- Morten (Anf.)
- Malte
- Nicolai
- Jeppe K.
- Nicklas
- Mads
- Jeppe F.
- Daniel
- Christopher
- Jakob
- Albert
I det taktiske oplæg gennemgik jeg de enkelte spillers roller defensivt og offensivt. Jeg præsenterede dem også for et par standardsituationer, når VI havde hjørnespark og når DE havde hjørnespark. Begge dele lykkedes til punkt og prikke.Jeg har kun at sige, at spillerne fulgte mine taktisk anvisninger til UG. Vi stod kompakt i defensiven med gode sideforskydninger og gav ikke en eneste chance væk til HFK. Når VI havde bolden spillede vi med stor autoritet, tålmodighed og dybde + bredde. Vi kørte bolden rundt i egne rækker og ventede på den helt rigtige mulighed for at komme til afslutning. Holdet spillede den hidtil bedste kamp i min tid som træner for dem, FLOT!
4. min.: 1 – 0 Mads
5. min.: 2 – 0 Daniel
8. min.: 3 – 0 Mads
25 .min.: 4 – 0 Selvmål
29. min: 5 – 0 Jakob
54. min.: 6 – 0 Mads
Det er umuligt at fremhæve enkelte spillere fra denne kamp, da alle spillede en flot kamp. Jeg har valgt Mads som kampens spiller, fordi han var utrolig boldsikker, havde god speed og viste målnæse med 3 flotte scoringer.
Kampens spiller: Mads
Næste kamp er mod Bylderup/Burkal IF, som vi kender rigtig godt, de vandt vores pulje i efteråret. Vi har revancher til gode, den første tager vi mandag 19/4, kl. 18. Vi går efter alle 3 pts. på udebane. Hvis vi spiller lige så godt fodbold som imod HFK, så skal de være meget gode for at kunne slå os.
Med de takter holdet viste her i den første turneringskamp, ser det meget lovende ud og jeg ser frem til at spændende forår. Lige nu udvikler alle spillere sig fra uge til uge, det er en fornøjelse. Jeg vil betegne dette hold som talentfuld.
Possibly Related Posts:
- U13 kåringer (spillere)
- JM: Skibet IF (5 – 0) U13.1
- JM: Vejen SF (0 – 1) U13.1
- Bredebro/Løgum (0 – 2) U13.1
- U13.1 (3 – 1) Bredebro/Løgum