Vi fik desværre, men fortjent, vores første nederlag i lørdags til et veloplagt og godt spillende HFK hold. De ville det mere end os. Nederlaget var i særdeleshed rigtig ærgerligt, da vi havde masser af chancer for at lukke kampen, men skarpheden foran målet manglede i dag.
02′: HFK
13′: Jakob
54′: HFK
Til kampen var der afbud fra Thomas og Nicolas (skadet resten af foråret), så jeg havde udtaget flg. 14 spillere:
- Jannik D. Thomsen (M)
- Mikkel Mathiasen
- Kasper Markussen
- Morten F. Hinrichsen (Anf.)
- Malte Jessen
- Nicklas Staugaard
- Jakob W. Christensen
- Christopher Boilesen
- Mads Blom
- Jeppe F. Hansen
- Daniel Z. Kruse
- Frederik Rasztar
- Nicolai Russotti
- Jeppe R. Kragskov
Der var flere ting, som ikke helt fungerede for os i kampen, men det var specielt indstillingen blandt mine spillere, som jeg blev skuffet over. De fleste viste hverken vilje eller kampgejst.
Vores ellers så stærke og hurtige pasningsspil fungerede ikke, vi havde alt for mange fejlafleveringer, som både skyldtes manglende præcision og hårdhed. At vi ikke kunne få gang i pasningsspillet betød, at vi spillede mange dybe stikninger gennem midten.
Jeg havde inden kampen pointeret vigtigheden i at spille med megen bredde, men det blev aldrig tilfældet. De få gange vi brød igennem på kanterne blev vi også farlige omkring deres mål.
Det meste af kampen virkede det som om, vi hele tiden var et skridt bagefter, fordi vi sad alt for langt fra vores direkte modstander. Jeg savnede tættere markeringer, aggressivitet og 100% i nærkampene, specielt hovedstødsduellerne.
At høje bolde skal ramme jorden 2 – 3 gange førend man får den under kontrol giver modstanderen tid til pres eller organisering. Vi var netop for langsomme til at få bolden under kontrol før den ramte jorden.
Når det er sagt, så synes jeg, at vi stod fint i defensiven, specielt centralt med Morten og Kasper, hvor HFK havde store problemer med at bryde igennem.
I det offensive savnede jeg kreativitet og eksplosion, og i særdeleshed flere gennembrud over kanterne. Mads spillede igen en fin kamp, men manglede desværre lige det sidste for at score mål. Jeg synes også, at Nicklas i perioder gjorde en god figur med en fornuftig boldomgang og nogle gode pasninger.
Kampens spiller: Kasper
Jeg garanterer, at når Gråsten kommer på besøg fredag 21/5, kl. 18 på Aabenraa Stadion, så møder de et topmotiveret Aabenraa BK hold, som vil have alle 3 pts.
Possibly Related Posts:
- U13 kåringer (spillere)
- JM: Skibet IF (5 – 0) U13.1
- JM: Vejen SF (0 – 1) U13.1
- Bredebro/Løgum (0 – 2) U13.1
- U13.1 (3 – 1) Bredebro/Løgum