Archive > October 2010

Varde IF (2 – 2) U14.1

» 22 October 2010 » In U14 » No Comments

En kamp hvor vi dominerede slaget, men hvor Varde IF (VIF) ufortjent henter 1 point. Det var den bedste præstation fra holdets side her i efteråret, hvor de endelig viste den klasse, som de reelt har.

Jeg havde til kampen afbud fra fem spillere, som gav plads til Bo fra 2. holdet, hvor han har leveret en stabil indsats hele sæsonen. Så ganske naturligt, at han skulle have chancen. Jeg havde udtaget flg. 13 spillere:

  1. Jannik D. Thomsen (målmand)
  2. Morten F. Hinrichsen
  3. Kasper Markussen
  4. Mikkel Mathiasen
  5. Mads Blom (anf.)
  6. Thomas Silberbauer
  7. Nicklas Staugaard
  8. Jakob W. Christensen
  9. Christopher Boilesen
  10. Jeppe F. Hansen
  11. Daniel Z. Kruse
  12. Kubilay Sevik
  13. Bo M. Nissen

Kampen startede med en højt pres fra VIFs side, men som vi hurtigt formåede at spille os ud af ved at trække tempoet ud kampen og holde på bolden. Det frustrerede VIF en smule og fremprovokerede en del personlige fejl hos dem. Disse fejl udnyttede vi til at få vores spil igang og sætte os tungt på kampen.

Efter 28 minutter får presset dem helt i bund og de stresser en del, hvilket også fører til 1 – 0 i vores favør på et selvmål. VIF kommer lidt ind i kampen igen og får efter et indlæg udlignet til 1 – 1. Vi bevarer dog koncentrationen og kommer hurtigt foran 2 – 1, bare et minut efter deres udligning.

Denne stilling holder frem til slutningen, hvor vi har haft flere muligheder for at lukke kampen, men også har fået frarøvet en flot scoring af Daniel. Hvor dommeren noget uforstående dømmer frispark efter egentlig at have dømt mål!

Vores forsvar spiller næste en fejlfri kamp, hvor de virkelig har styr på organisationen. Problemet i mange af de foregående kampe har været at få clearet boldene ordentligt. I denne kamp fik de virkelig clearet boldene og tog ingen chancer. Det var en fornøjelse, så stor ros til Morten, Mikkel, Mads og Kasper for en koncentreret indsats.

1 – 0 selvmål (28′)
1 – 1 VIF (31′)
2 – 1 Nicklas (32′)
2 – 2 VIF (67′)

Kampens spiller: Thomas

Tak til alle spillere for en spændende sæson, som både har budt på mange opture. Det har været en evig fornøjelse og udfordring at arbejde med jer til træning og i kampe. Jeg er tilfreds med resultatet af året 2010, hvor mange spillere har flyttet sig tilfredsstillende. Nogle har også flyttet sig rigtig meget.

Frem til KUV Cup i Vejle træner vi forsat man- og onsdage fra kl. 17 – 18:30. Fra uge 45 træner vi kun onsdage kl. 17 – 18:30. Vi forsætter træningen så længe baneforholdene tillader det. Jørgen står for træningen om mandagen og jeg om onsdagen.

Vi glæder os allerede til at tørne ud i M2 igen i foråret 2011.

Possibly Related Posts:


Tags: , ,

Continue reading...

Tags: , ,

U14.1 (2 – 6) Vejen SF

» 12 October 2010 » In U14 » No Comments

Kampen var reelt afgjort efter 11 minutters spil, hvor Vejen udnytter vores totale manglende tilstedeværelse på banen og kommer foran 3 – 0. Det må simpelthen ikke ske, at man som spiller/hold ikke er klar fra kampstart. Vejen var virkelig klar fra start og ville vinde kampen, hvilket de fortjent også gjorde. De sidste 10 minutter af kampen er koncentrationen helt væk hos nogle spillere, som forærer VSF bolden, så de kan score…

Fysikken har ofte været udslagsgivende her i M2, hvor hold som HFK, KFC, Vejen og Varde har været os overlegen. Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved, MEN vi kan holde fast i vores spillestil og blive ved med at tro på den. For på et tidspunkt vil den fysiske uligehed være udlignet.

Jeg havde udtaget flg. 14 spillere til kampen:

  1. Jannik D. Thomsen (målmand)
  2. Nicolas Lassen
  3. Kasper Markussen
  4. Mikkel Mathiasen
  5. Mads Blom (Anf.)
  6. Thomas Silberbauer
  7. Kubilay Sevik
  8. Jakob W. Christensen
  9. Christopher Boilesen
  10. Jeppe F. Hansen
  11. Daniel Z. Kruse
  12. Morten F. Hinrichsen
  13. Nicklas Staugaard
  14. Jeppe R. Kragskov

Ser vi bort fra de første elleve minutter og de sidste otte, så leverer drengene igen en godkendt indsats, hvor vi også formår at presse Vejen i bund og komme fra 0 – 3 til 2 – 3, hvor de har fået udvist en spiller. Det synes, jeg er positivt og viser god moral.

Vi kom frem til flere god afslutninger og havde også muligheden for at komme på 3 – 3, men desværre var overliggeren i vejen. Jeg savnede dog lidt mere mod til at afslutte udefra. Da det ville have betydet, at deres forsvar ville været tvunget til at komme frem og møde os tidligere, hvilket giver huller bag dem. Det vil være ændret til næste kamp, hvor jeg er overbevist om, at vi efter ugens træning vil score på et langskud i Varde.

Flere spillere havde en god kamp, hvor især anfører Mads gjorde en forskel i bagkæden med sin stærke fysik og hurtighed. Han er ikke bange for nogen! På midtbanen spillede Thomas som så ofte før her i efteråret en solid kamp med fint overblik og pasningsspil. Oppe i front var især Daniel i hopla med fine driblinger og flere kvalificerede afslutninger, han havde fortjent at score med end et enkelt mål.

0 – 1 VSF (3′)
0 – 2 VSF (6′)
0 – 3 VSF (11′)
1 – 3 Daniel (42′)
2 – 3 Christopher (54′)

2 – 4 VSF
2 – 5 VSF
2 – 6 VSF

Kampens spiller: Daniel

I efterårets sidste turneringskamp gæster vi Varde IF. Hvor vi kan tage spille frit. Der er intet pres på drengene!

Possibly Related Posts:


Tags: , ,

Continue reading...

Tags: , ,

Kolding FC (3 – 1) U14.1

» 03 October 2010 » In U14 » No Comments

En rigtig god kamp, hvor vi var det bedste hold set over de 70 minutter. Men desværre forærer vi dem de tre mål. Det spiller sig ikke igennem en eneste gang til en rigtig stor målchance. Vi spiller en rigtig god kamp, men får desværre ikke clearet godt nok inde i feltet, hvilket KFC udnytter.

Jeg havde til kampen udtaget flg. 14 spillere:

  1. Jannik D. Thomsen (Målmand)
  2. Nicolas Lassen
  3. Kasper Markussen
  4. Mikkel Mathiasen
  5. Mads Blom (anf.)
  6. Thomas Silberbauer
  7. Kubilay Sevik
  8. Jakob W. Christensen
  9. Christopher Boilesen
  10. Jeppe R. Kragskov
  11. Nicklas Staugaard
  12. Malte Jessen
  13. Morten F. Hinrichsen
  14. Jeppe F. Hansen

I optakten til kampen satte jeg fokus på, at vi skulle holde fast i vores gode pasningsspil, at vi skulle forsøge at komme først på bolden hver gang og at vi skulle spille bolden op i fødder på vores angribere og så skubbe frem og støtte dem.

Begge hold lagde fint ud med flere gode kombinationer. Efter tyve minutters spil kommer KFC foran 1 – 0 og minut efter øger de føringen til 2 – 0. Nøjagtig samme scenario som mod HFK, hvilket irriterer mig meget, da vi forærer dem de to mål, fordi vi ikke får clearet bolden nede i eget felt. Dette er også stillingen ved pausen, hvor jeg giver mine spillere et par instrukser og fortæller dem, at de skal tro på det og have mod til at spille fodbold med KFC.

To minutter inde i 2. halvleg øger de føringen til 3 – 0, men herefter overtager vi kampen og spiller rigtig godt resten af halvlegen. Specielt Kubilay spiller en stor kamp. Han vinder mange nærkampe og er en rigtig fighter. Jeg er glad for, at han fik lov til at krone sin flotte kamp med en scoring efter 50 minutters spil. Efter vi kommer på 1 – 3 spiller vi os frem til flere chancer, hvor Jeppe F. har et langskud, som desværre rammer stolpen. Ærgerligt det havde ellers været et kanon mål.

I bagkæden spillede Mads en fin kamp med mange gode indgreb.

Vi taber kampen, ja, men er det bedste hold set over hele kampen. En godkendt indsats af drengene, som de også kan være tilfredse med, men selvfølgelig er det aldrig sjovt at tabe!

1 – 0 KFC (21′)
2 – 0 KFC (22′)
3 – 0 KFC (37′)
3 – 1 Kubilay (50′)

Kampens spiller: Kubilay

Næste kamp er mod Vejen SF, som skal vindes for at blive i M2. Kampen spilles i Aabenraa på søndag 10/10, kl. 11:00.

Possibly Related Posts:


Tags: , ,

Continue reading...

Tags: , ,

U14.1 (0 – 8) Haderslev FK

» 03 October 2010 » In U14 » No Comments

Det blev aldrig den kamp, som jeg havde håbet på. Vi spillede rigtig godt de første 20 minutter, og så igen i små perioder. Ellers må man betegne det som spil på et mål, nemlig vores!

Haderslev er et rigtig stærkt hold, som hører til i M1, hvilket de også beviste med flot spil i denne kamp.

Jeg har til kampen udtaget flg. 14 spillere:

  1. Jannik D. Thomsen (målmand)
  2. Nicolas Lassen
  3. Kasper Markussen
  4. Christopher Boilesen
  5. Mikkel Mathiasen
  6. Thomas Silberbauer
  7. Jeppe Forum
  8. Jakob W. Christensen
  9. Mads Blom (Anf.)
  10. Jeppe R. Kragskov
  11. Daniel Z. Kruse
  12. Malte Jessen
  13. Nicklas Staugaard
  14. Frederik Rasztar

Vi satte os godt på kampen fra starten og fik til tider presset HFK i bund med flot pasningsspil. Desuden formåede vi i denne periode at spille os ud af deres pres og komme til gennembrud over kanterne. Specielt på højre kant, hvor Daniel gjorde en god figur.

Efter tyve minutters spil kommer de foran 1 – 0 og minuttet efter øger de til 2 – 0, som også er stillingen ved pausen. Fem minutter inde i 2. halvleg øger de til 3 – 0, hvorefter vi knækker mentalt og falder helt sammen. Herfra er kampen ensrettet, vi laver gang på gang personlige fejl og har ikke længere modet til at spille fodbold, men virker derimod bange for HFK. Det må man ikke, fordi det udnytter HFK prompte og vinder kampen 8 – 0, de kunne også have vundet mere.

0 – 1 HFK (20′)
0 – 2 HFK (21′)
0 – 3 HFK (40′)
0 – 4 HFK (48′)
0 – 5 HFK (52′)
0 – 6 HFK (57′)
0 – 7 HFK (60′)
0 – 8 HFK (66′)

Kampens spiller: Mikkel

Næste kamp er på udebane mod Kolding FC, som vi havde en rigtig tæt kamp imod sidste gang. Kampen spilles lørdag 2. oktober kl. 10.

Possibly Related Posts:


Tags: , ,

Continue reading...

Tags: , ,