Archive > March 2011

TT: Gråsten B (4 – 1) AaBK U14.1

» 30 March 2011 » In Aabenraa BK, U14 » No Comments

Selvom vi var det bedst spillende hold på banen, så løber DE af med sejren. DE var virkelig kyniske i deres afslutninger og scorer 4 mål ud af 6 chancer.

Jeg havde udtaget flg. spillere:

  1. Jannik D. Thomsen (målmand)
  2. Nicolas Lassen
  3. Kasper Markussen
  4. Jakob W. Christensen
  5. Emil V. Hansen
  6. Thomas Silberbauer
  7. Jeppe R. Kragskov
  8. Thommas H. Andersen
  9. Omid Nozouri
  10. Jeppe Forum-Hansen
  11. Nicklas Staugaard
  12. Bo M. Nissen
  13. Morten F. Hinrichsen
  14. Daniel Z. Kruse

Efter vores hårde sæson i efteråret, hvor vi taber mange kampe i de første 12 minutter, så har jeg gentagne gange påpeget over for drengene, at man skal være klar fra start på det her niveau. Endnu en gang må vi se modstanderen score et hurtigt mål, denne gang tog det kun 18 sekunder.

Koncentrationen som man udstråler i træningerne op til en kamp går også igen i selve kampen. I denne uge har drengene koncentration været svingende, hvilket også var tilfældet i kampen. Jeg er sikker på, at de også selv har indset det og nu ikke pjatter rundt til flere træninger, hvor det er Jørgen, det har tjansen i mit fravær.

Defensivt står vi egentlig okay, selvom vi lukker 4 mål ind, efter deres ene meget dygtige angriber har vist sit potentiale og får scoret til 1 – 0, så har Jakob godt fat i ham indtil de skifter ham ud 15 minutter inde i 2. halvleg. Vi har dog store problemer med at vinde nærkampene, da de er os klart fysisk overlegne. Jeg synes, at Emil og Jakob ser gode sammen i det centrale forsvar, de supplerer hinanden godt og udstråler begge en god ro.

Når vi erobrer bolden, så har vi i perioder svært ved at holde fast i den, da de lægger et højt og særdeles aggressivt pres. Det gør, at mine spillere virker bange for dem, når de kommer busende  imod dem. Det var også et af vores helt store problemer i efteråret, den overdrevne respekt for store spillere. Hvis vi vil rykke os et niveau mere, så må spillerne løsrive sig fra den angst, de har over for de store spillere og i stedet være meget mere aggressive i vores presspil.

Offensivt gjorde vi det også okay, vi spiller os frem til 8 store chancer, men ligesom i sidste kamp, så mangler der kvalitet i afslutningerne. Afslutninger i og omkring feltet bliver også onsdagens tema til træning. Jeg synes især, at Omid ser stærk ud i angrebet. Hans fysik gør også, at han var en af de få, som kunne stå distancen rent fysisk. Jeg valgte at starte med Thommas A. på højre kant, en opgave som han udførte rigtig godt. Han havde flere gode gennembrud og kom til indlæg. Et af dem fører til vores scoring.

Man of the match: Emil

Mål:
0 – 1 GB (1′)
0 – 2 GB (26′)
1 – 2 Jeppe F., assist Thommas (30′)
1 – 3 GB (56′)
1 – 4 GB (60′)

Næste kamp er den sidste test før turneringen starter. Vi spiller hjemme mod SUB Sønderborg på fredag, kl. 18:00. Det bliver en spændende test for os, da SUB er et fysisk og teknisk godt hold.

Possibly Related Posts:


Tags: , ,

Continue reading...

Tags: , ,

TT: HFK 2 (0 – 4) AaBK U14.1

» 22 March 2011 » In Aabenraa BK, Coaching, U14 » 2 Comments

En kamp som vi dominerede fra start til slut. Der var ikke på noget tidspunkt tvivl om, hvilket hold der ville gå fra banen som vinder. Lige fra første minut lagde vi et flot pres på dem og brød gang på gang deres opspil.

På trods af en del fejlaflevering i korte perioder af kampen, så var vores boldomgang rigtig fornuftig.

Jeg havde til kampen udtaget flg. 14 spillere:

  1. Jannik D. Thomsen (målmand)
  2. Nicolas Lassen
  3. Kasper Markussen
  4. Jakob W. Christensen (anf.)
  5. Mikkel Mathiasen
  6. Thomas Silberbauer
  7. Jeppe R. Kragskov
  8. Daniel Z. Kruse
  9. Omid Norouzi
  10. Jeppe Forum-Hansen
  11. Nicklas Staugaard
  12. Emil V. Hansen
  13. Nicolaj Madsen
  14. Thommas H. Andersen

Der var rigtig mange gode aspekter i kampen, som jeg synes, lover rigtig godt for den forestående sæson, hvor vi vil kæmpe med om top 3 placeringerne. Flere gange i kampen har vi opbygningsspil nede fra bagkæden, som efter en 4-6 afleveringer munder ud i en chance. Inden for det første kvarter, savner jeg dog lidt mere kvalitet i afslutninger. Vi har i den periode chancerne til at komme foran 6-0 og 7-0.

Defensivt stod vi rigtig stærkt, HFK kommer ikke frem til en eneste chance gennem åben spil. De to chancer, de har i kampen er på et frispark og et hjørnespark, men ingen af dem bliver rigtig farlige. Forsvaret stod rigtig godt placeret hele kampen igennem og læste mange lange bolde godt og fik derfor brudt tidligt. Desuden skal de to backs Kasper og Nicolas have ros for deres offensive løb, de kom flere gange i overlap, især Kasper. Jeg synes også, at forsvaret skiller sig fornuftigt af med bolden, så de sjældent kommer under pres.

Offensivt så også rigtig fornuftigt ud, vi kom frem til mange chancer efter flot kombinationsspil. I oplægget til kampen lagde jeg især vægt, at vi prøvede de ting af, som vi havde trænet i ugen op til kampen. Det var bredde i spillet, når vi havde bolden. De lykkedes rigtig godt, begge kanter var denne gang gode til at søge ud, når vi erobrede bolden. Det gjorde også, at de to angribere fik god plads centralt.

Jeg vil gerne fremhæve Kasper, Jeppe K. og Emil for en rigtig god præstation. Kasper virkede rigtig stærk både defensivt og offensivt. Jeppe K.s afleveringer frem i banen var en evig trussel, da han har evnen til ligge afleveringer, hvor det gør ondt på modstanderne. Han kronede og en fin kamp med to sikre scoringer på straffespark. Emil kom ind i det centrale forsvar, hvor han var rigtig god til at læse spillet og spille bolden videre til midtbanen.

Kampens spiller: Jeppe K.

Mål:

1 – 0: Thomas S., assist Omid (28′)
2 – 0: Jeppe F., assist Thommas A. (51′)
3 – 0: Jeppe K., straffe (56′)
4 – 0: Jeppe K., straffe (60′)

Næste kamp er mod Gråsten B., som jeg glæder mig til. I alle tidligere opgør har vi haft nogle rigtig gode og lige kampe. Kampen spilles efter al sandsynlighed mandag 28/3, kl. 18:30 i Gråsten. Jeg mangler dog en endelig bekræftelse fra dem.

Possibly Related Posts:


Tags: , , ,

Continue reading...

Tags: , , ,

TT: AaBK U14.1 (14 – 1) Vojens BI

» 13 March 2011 » In Aabenraa BK, Coaching, U14 » No Comments

Som slutresultatet også viser, så var der klasseforskel fra start til slut. Som dommeren også sagde til vores U17 træner, så burde vi ikke havde mødt Vojens BI (VBI). Jeg vil rose mine spillere for at bevare fokus hele kampen og ikke falde markant i niveau pga. den manglende modstand.

Jeg har også rigtig ondt af VBI, det er aldrig sjovt at tabe så meget og næsten ikke røre bolden i 70 minutter. Forståeligt nok var de meget glade, da dommeren fløjtede kampen af.

Jeg havde til kampen afbud fra Mikkel og havde således udtaget flg. 14 spillere:

  1. Jannik D. Thomsen
  2. Nicolas Lassen
  3. Morten F. Hinrichsen
  4. Jakob W. Christensen
  5. Emil V. Hansen
  6. Thomas Silberbauer
  7. Jeppe R. Kragskov
  8. Daniel Z. Kruse
  9. Thommas H. Andersen
  10. Jeppe Forum-Hansen (anf.)
  11. Nicklas Staugaard
  12. Kasper Markussen
  13. Bo M. Nissen
  14. Nicolaj Madsen

Jeg vil ikke skrive så meget om kampen, da jeg ikke kan bruge den til så meget. Jeg vil dog rose alle mine spillere for at ville spille vores spil i alle 70 minutter. Selvom VBI fra start stiller sig med 10 mand i eget straffesparksfeltet, så formår vi gang på gang at bryde den kinesiske mur og score 14 gange. Det kunne være blevet til mange flere, men vi brændte en del store chancer.

Jeg var godt tilfreds med vores possessionspil, vi spillede hele tiden bredt og dybt, da vi havde rigtig meget plads. Den plads får vi slet ikke i M2.

Alle spillede en god kamp, men særdeles Nicklas sprudlede og scorede et vaskeægte hattrick på kun 5 minutter.

Kampens spiller: Nicklas

Mål:
1 – 0: Jeppe F. , assist, Thommas A. (4′)
2 – 0: Nicklas (6′)
3 – 0: Nicklas (9′)
4 – 0: Nicklas, assist Daniel (11′)
5 – 0: Jeppe F., assist Thommas A. (15′)
6 – 0: Jeppe K, assist Thommas A. (23′)
7 – 0: Nicolaj (25′)
8 – 0: Jeppe K  (26′)
9 – 0: Jakob (30′)
10 – 0: Emil (32′)
11 – 0: Jakob (36′)
12 – 0: Jeppe K. (44′)
12 – 1: VBI (46′)
13 – 1: Daniel, assist Jeppe K. (50′)
14 – 1: Jeppe F. (62′)

Næste kamp er mod Haderslev FK, som både har et hold i A og M1. Man ved aldrig, hvad de stiller med deroppe, så jeg glæder mig til kampen, hvor jeg ved, at mine drenge er klar fra start.

Possibly Related Posts:


Tags: , ,

Continue reading...

Tags: , ,

Team talk structure for matches

» 11 March 2011 » In Coaching, Soccer » No Comments

I have been using this structure with success for 1½ years now.

1) Pre-match (team talk)

If I know something about the opposition in advance, I will focus on 1 – 3 things. Often I focus on one thing, that THEY are good at and do often and also one thing, that I see as their biggest weakness.

I then tell my players how to deal with their strength and how to exploit their weakness. I don’t give too many informations at , because they maybe get a bit insecure and/or confused.

So keep it simple, short and clear, what you want from them.

Afterwards I give instructions about our standard situations.

I always end this talk by trying to motivate them (PEP TALK), but here you have to be careful which words, you use.

2) Half time (team talk)

During the 1st half I write down two trend setter for them and us. A weakness and a strength. Based on them I give my half time team talk.

How to deal with their strength and how to exploit their weakness. I also tell my players about our strength in the match and encourage to keep using it, but I also tell them about our weakness and how to correct it.

Before we go out on the pitch for the 2nd half, we start with our battle cry for the team spirit.

3) Post-match (team talk)

I usually give the post-match team talk 5 minutes before the next training session. Where I explain them, how I saw the game and I point out the things we were good at and what to work on (improve).

If you prefer to give your post-match team talk right after the match, keep in mind that the adrenalin is still high, so things can easily be misunderstood.

Try to use sentences like: We played well, but we were unlucky OR we played well and deserved the win etc.

Possibly Related Posts:


Tags: , , ,

Continue reading...

Tags: , , ,

TT: Dybbøl UI (2 – 2) AaBK U14.1

» 08 March 2011 » In Aabenraa BK, Coaching, U14 » No Comments

Selvom vi dagen før havde spillet mod Kolding FC, så blev kampen mod Dybbøl en underholdende kamp, hvor det bølgede frem og tilbage. Det der imponerede mig allermest var, at de spillere, som havde spillet dagen før kunne stå distancen. I løbet af kampen fik flere af spillerne ganske naturligt tunge ben.

Der var tre nye spillere i truppen ift. kampen mod Kolding FC. Jeg havde valgt at lade Nicolaj (stadigvæk småskadet), Kasper og Christopher(i skole) sidde over og havde udtaget flg. 14 spillere:

  1. Jannik D. Thomsen (Anf.)
  2. Bo M. Nissen
  3. Morten F. Hinrichsen
  4. Jakob W. Christensen
  5. Mikkel Mathiasen
  6. Thomas Silberbauer
  7. Jeppe R. Kragskov
  8. Emil V. Hansen
  9. Thommas H. Andersen
  10. Omid Norouzi
  11. Daniel Z. Kruse
  12. Nicolas Lassen
  13. Jeppe F. Hansen
  14. Nicklas Staugaard

Vi kom lidt skidt fra start og spillede meget nervøst. Det resulterede i mange fejlafleveringer, hvor den ene bliver opsnappet efter 9 minutter. De sender deres ene angriber i dybden og han scorer sikkert.

Umiddelbart efter scoringen sætter vi os mere og mere på kampen, vi begynder at få gang i vores spil og der er længe ikke så mange fejlafleveringer længere. Efter lidt possession spil afleverer Jeppe K. ud på fløjen til Omid, som flot trækker ind i banen og udfordrer 1v1. Han vinder duellen og sparker bolden i kassen til 1 – 1.

Resten af 1. halvleg bølger kampen frem og tilbage. Begge hold har et par halvstore chancer, men begge målmænd redder dem, der er inden for rammen.

I pausen siger jeg til mine spillere, at de skal angribe endnu mere over fløjene, da det er der DUI har deres store svaghed. Inde centralt har de nogle dygtige spillere, som er vores centrale midtbane fysisk overlegne. Desuden får de besked på at være opmærksom på lange afleveringer ned bag forsvarskæden. Da de kører meget på deres ene angriber.

Kort inde i 2. halvleg kommer DUI dog i front igen, men bare 5 minutter efter, finder Jeppe K. Jeppe F., som udfordrer 1v1 og kommer fri for mål. Den brænder han ikke og scorer til slutresultatet 2 – 2. Resten kampen bølger det igen frem og tilbage med chancer i begge ender.

Jeg synes igen, at alle spiller en god kamp, men jeg vil dog fremhæve Jeppe K. for flot overblik, fin teknik og rigtig mange god beslutninger. Han kroner også sin flotte indsats med assists til begge mål. Jeg synes også, at Nicklas og Jeppe F. gjorde en forskel i 2. halvleg, hvor de var en konstant trussel på den sidste 1/3 af banen.

Kampens spiller: Jeppe K.

Mål:
0 – 1 DUI (9′)
1 – 1 Omid, assist Jeppe K. (16′)
1 – 2 DUI (48′)
2 – 2 Jeppe F., assist Jeppe K. (53′)

Næste kamp spiller vi lørdag 12/3 kl. 11 på hjemmebane, hvor Vojens BI kommer på besøg.

Jeg kender intet til dem, men ved at de sluttede som nr. 2 i B og nu har fået tildelt en plads i A. Vi må ikke tage for let på opgaven, men skal dog formå at styre hele kampen fra start til slut.

Possibly Related Posts:


Tags: , , ,

Continue reading...

Tags: , , ,

TK: Kolding FC (3 – 1) AaBK U14.1

» 04 March 2011 » In Aabenraa BK, Coaching, U14 » No Comments

Det blev som ventet en rigtig god kamp, som især stillede store krav til vores fysik, da Kolding FC (KFC) er et meget fysisk stærkt hold, som lige er rykket op i M1. Lige som i efteråret blev det en kamp, hvor begge hold dominerede deres perioder af kampen. Det blev dog KFC som fuld fortjent trak det længste strå og sejrede 3 – 1.

Jeg synes, at vi spillede en rigtig god kamp. Især i de perioder, hvor vi spillede fodbold og ikke begyndte at “slås” med dem, for der havde vi ikke en chance. Rent teknisk synes jeg bestemt, at vi var på niveau med KFC.

Jeg havde til kampen valgt at lade Nicolaj (småskadet), Bo (småskadet) og Emil sidde over. De 14 spillere, som jeg havde udtaget var:

  1. Jannik D. Thomsen
  2. Nicolas Lassen
  3. Kasper Markussen
  4. Jakob W. Christensen (anf.)
  5. Mikkel Mathiasen
  6. Thomas Silberbauer
  7. Jeppe R. Kragskov
  8. Daniel Z. Kruse
  9. Thommas H. Andersen
  10. Jeppe F. Hansen
  11. Nicklas Staugaard
  12. Morten F. Hinrichsen
  13. Omid Nozouri
  14. Christopher Boilesen

KFC starter ud med et voldsomt pres højt oppe på banen, det stresser os og vi laver nogle personlige fejl, som de udnytter og kommer foran 1 – 0 efter 1 minuts spil. Herefter begynder vi at trække tempoet lidt ud af spillet og får bedre fat.

I pausen opfordrer jeg mine spillere til at komme endnu mere over fløjene, da det er der KFC har deres svagheder. Inde centralt havde de nogle store drenge. KFC skal have stor ros for deres aggressive presspil, som også førte til 2 – 0 efter 45 minutters spil, de presser godt kollektivt og det resulterer i en del fejlafleveringer fra vores side, som de opsnapper og udnytter.

Herefter får vi igen bedre fat, og har flere gode opspil, men den sidste aflevering mangler, så vi bliver rigtig farlige. Efter 61 minutters spil afgøre KFC kampen på en manglende markering i feltet, som deres angriber udnytter og øger til 3 – 0.

Derefter går gassen lidt af KFC og vi sætter os på kampen og kommer nu frem til flere chancer. Efter et flot opspil fra forsvar til midtbane, der spiller bolden op på Jeppe F., han udnytter sine fine teknik og snyder to mand og scorer… Med hjælp fra begge stolper :)

Jeg synes, at alle leverede en god indsats, men jeg vil dog fremhæve Jakob for flot defensivt spil, hvor han flere gange læser spillet og har god timing i sine tacklinger. Han førte også bold fornuftigt frem, når der var plads til det. Også Jeppe F. spillede en god kamp med fint overblik og glimrende teknik, som han da også kronede med en flot scoring. Morten spillede også rigtig godt på en uvant plads, han kom ind for Kasper på venstre back. Her havde flere gode indgreb og offensive løb.

Kampens spiller: Jakob

Mål:
0 – 1: KFC (1′)
0 – 2: KFC (45′)
0 – 3: KFC (61′)
1 – 3: Jeppe F., assist Jeppe K. (62′)

Næste kamp er imorgen kl. 12:15 mod Dybbøl UI på kunstgræs ved SFS hallen i Sønderborg. De er lige rykket op i M2.

Jeg vil bruge kampen til at se, hvor vi står rent fysisk. Måske bliver vi løbet over ende, fordi benene er for tunge efter kampen mod KFC, men jeg er sikker på, at drengene giver sig 100% som altid.

Possibly Related Posts:


Tags: , ,

Continue reading...

Tags: , ,